
Bimpelhøj Plantage
Bimpelhøj Plantage er en skov på 5,8 ha beliggende på Lindet Kratvej ca. 2 km. nord for Kollemorten.
Ejendommen er del af det store samlede plantageområde bestående af Horsbjerg Plantage, Lindet Krat og Tinnet Krat – et stort skovområde kendt for sin gode hjortejagt.
Skoven er beliggende i et område med megen kronvildt og råvildt og dåvildt ses i stigende omfang på egnen.
Ejendommen er fredskovspligtig og kan erhverves af alle, der må købe fast ejendom i Danmark, herunder selskaber.










