Jagt
Sdr. Tulstrup er først og fremmest en attraktiv jagtejendom, hvor de store bestande af dåvildt og kronvildt i et smukt og udfordrende terræn giver helt unikke jagtoplevelser og mulighed for tilrettelæggelse af sin egen afskydning og fremelskning af flotte hjorte.
Dyrene er særdeles agtpågivende og terrænet giver en rigtig udfordrende pürschjagt, når de udvalgte dyr skal nedlægges – med en unik natur som ramme.
Skoven
Den gamle bøgeskov giver sammen med de tre kildevæld, der føder et par småsøer, sit helt eget udtryk. I et område af bøgeskoven dominerer charmerende flerstammede ”musebøge”. Desuden findes flotte bevoksninger af rødgran og skovfyr.
Nørreskoven uden for dyrehegnet er velanlagt i 2006. Varieret løvskov med snoede spor og fine lysninger.
Agerjorden
Landbrugsjorden er i fokuseret omdrift, hvor jordbundsforhold optimeres med produktion af foder til hjortevildtet.
Huse
Stuehuset på Sdr. Tulstrup har et boligareal på 300 m2 fordelt i to plan, samt kælder på 50 m2 opdelt i 2 boligenheder – begge fri til køber. Energimærke F.
Huset Højbo udgør et boligareal på 108 m2 i to plan. Energimærke E. Boligen har været udlejet , men er fri til køber.
Sdr. Tulstrup er den ultimative jagtejendom for den kræsne, der ønsker den flotteste natur som rammer for sin jagtudøvelse og fuld kontrol over bestandsudvikling.