Huset ved Langsø
Ejendommen tilbyder et praktisk og velbeliggende træhus på 88 m2 opført i 2009. Huset er bygget i to forskudte plan, der giver det en ekstra charme som fritidshus. Huset er højt beliggende ved flot skoveng og udsigt mod Langsø, der danner skel til Djurslands Plantage mod syd. Huset er velholdt og velindrettet. I tilknytning til huset en garage på 47 m2 med disponibelt rum. |
Et kuperet og næsten dramatisk landskab
Stednavne afslører det storslåede og fantastiske landskab:
Troldbakke, Rålandsbakke, Møgelbjerg og Store Håsbjerg. Nærheden til Mols Bjerge fornægter sig ikke.
Ejendommen kan udgøre et ideelt udgangspunkt for ture i Molsbjerge, Ebeltoft, Grenå og Århus.
Således gode rammer for mange oplevelser med venner og familie
En rigtig god skov
Troldbakkegaard er en dejlig og gennem årtier velpasset plantage beliggende på en god skovlokalitet og med et ganske højt vedmasseniveau i skoven.
Skoven er varieret – løvtræ udgør knap 20%, nåleskov godt 50% og flotte naturarealer knap 30%.
Nåleskoven domineres af douglas, grandis, lærk, rødgran, skovfyr og østrigsk fyr.
Der er en stor andel gammel skov med høj vedmasse, der bidrager til stor herlighed og giver mulighed for en god likviditet i skovdriften.
De yngre arealer giver grundlag for tyndingsindtægter og tjener ligeledes som dækning for vildtet.
Alt i alt en meget gedigen og flot skovejendom.