Nåleskov ved Varde – stor vedmasse
Toftnæs Plantage udgør ca. 22,8 ha. og er beliggende syd for Varde i tilknytning til Varde Kommunes skov og Forsvarets øvelsesterræn.
Skovens placering mellem Toftnæs Hede og Sønder Heden Plantage indebærer, at Toftnæs er del af et meget stort naturområde.
Skoven er en udpræget nåleskov med mange arter: sitka, rødgran, lærk, skovfyr, contortafyr, bjergfyr, nordmannsgran og nobilis.
2 små søer og ikke mindst skoveng og lysåbne arealer med potentiale til gode vildtagre er med til at give skoven herlighedsværdi og grundlag for en god jagt.
Skoven ligger i et område med kronvildt og dåvildt på strejf.
Stor opsparet vedmasse kan realiseres med udgangspunkt i foryngelsesplan skitseret af Skovdyrkerne Vestjylland.
Skoven rummer stort potentiale til styrkelse af de jagtlige muligheder og mere fokus på skovdrift .