Spændende skov -et fristed i Hjardemål
|
Skoven adskiller sig i det store naturområde ved at rumme egentlige skovarealer, der ikke er pålagt §3 beskyttelse. Skoven er en klitskov med en usædvanlig spændende kombination af ”rigtig” skov med mange træarter og stort naturindhold og et meget charmerende, kuperet terræn. Den idylliske Tømmerby Å slynger sig naturligt gennem skoven og skaber et unikt samspil mellem skov, hede og mose. Over åen er en ny charmerende selvbærende bro. Beplantningen er alsidig og robust med skovfyr, østrigsk fyr og lærk suppleret af birk, eg, bøg og nobilis og bærbærende buske. Skoven ligger i et område med store faste bestande af råvildt, dåvildt, og kronvildt og dermed spændende jagt. Ejendommen rummer desuden en mindre ældre redskabshytte. Skoven er beliggende ganske ugeneret af almindelig færdsel og kun sjældent besøgt af skovgæster. |
Skoven er ikke fredskovspligtig - kan erhverves af alle - også selskaber