Spændende skov – rig natur
Skærbækgaard Plantage er beliggende midt i mellem Kibæk og Videbæk og er del af et større skovområde.
Bjørslev Plantage, Vorgod Å og Nr Vium Brunkulslejer ligger inden for et par kilometers afstand.
Skærbækgaard Plantage er etableret omkring fiskedamme i 1950’erne og fremefter.
Skoven har derfor i dag både et stort og rigt naturindhold fra søer, bækken, den fugtige slugt og spor af hede sammen med gode skovbevoksninger.
Nåleskov udgør ca. 60%, hvor en stor del udgøres af hugstmoden lærk med rig selvforyngelse og mulighed for afviklingen i de kommende år. Dertil nyere kulturer med sitka, douglas og grandis, der snart giver god dækning for hjortevildtet.
I et fugtigt område giver contortafyr, med god foryngelse dækning og er attraktiv biotop for hjortevildtet.
Yngre kulturer med eg og bøg er netop udrenset første gang og bidrager til variation og herlighed
Spændende skov – lækker hytte
Der er to bygninger godkendt i BBR:
En lækker skovhytte på 30 m2 med køkken, opholdsrum, hems, bad/toilet samt lille veranda giver gode opholdsmuligheder – og hytten er godkendt til fritidsformål.
Vand opsamles i vandtank, og solceller giver energi til pumpen og brændeovn sikrer, at man kan holde varmen og skaber hygge i stuen.
Endvidere findes en hytte på 20 m2. Godkendt som udhus – her er indrettet hyggelig jagtstue.
Ejendommen ligger godt tilbagetrukket fra offentlig vej.
Skærbækgaard Plantage emmer af fred og ro.
Her kan de gode jagtmuligheder efter hjortevildt , den varierede natur, og spændende skovdyrkning nydes alene eller sammen med gode kammerater eller familien.
Skærbækgaard Plantage giver gode oplevelser året rundt.
Skoven er fredskovspligtig - kan erhverves af alle - også selskaber