Ryttergården

Info om Ryttergården

Ryttergården udgør 39 ha. og er beliggende i Vrads med sine jorder smukt placeret mellem Vrads Sande og Bøgelund Banke i området, der betegnes “skovlandet”.

I nærheden findes Skærbæk, Store Hjøllund , Snabegaard og Grane Plantager.

Bygningssættet er nærmest beliggende “midt” i Vrads By, der er kendt, som et spændende lokalsamfund med stor sammenhængskraft og engagement.

Ejendommens 39 ha. udgøres af ca. 16 ha. i omdrift, 15 ha. §3 beskyttet natur med afgræsning og ca. 7 ha. skov, krat og hegn.

Naturen i området er helt unik og Ryttergårdens jorder har kæmpepotentiale til at genskabe ny og bedre biodiversitet.

Stuehuset er af ældre dato, men kan renoveres af den nøjsomme eller nedrives og nybygges for den, som har mulighederne

5 ha beliggende ca. 1,5 km. fra stuehuset kan udstykkes og frasælges som del af handlen.

 

 

Kontantpris
6.375.000 kr.
Grundareal

39 ha

Beliggenhed

St Bredlundvej 8, 8654 Bryrup, Danmark

Sagsnummer

2025-0955

Ryttergården – ældre gård i  spændende landsby 

Med beliggenheden af bygningerne i Vrads er der mulighed for både at føle en stærk tilknytning til et bysamfund med ca. 170 mennesker og samtidig få de muligheder og den livskvalitet, der følger med et “liv på landet”.

Der er ca. 15. ha, der er udlagt som beskyttet natur, der kan afgræsses af dyr – får, heste, kreaturer, geder mv. og 16 ha., der endnu er i omdrift. Disse kan bortforpagtes som idag eller sættes i egen drift med mikroproduktioner af forskellig art.

Eller man kan bidrage til øget biodiversitet med at ekstensivere de 16 ha og lade dem afgræsse af kreaturer til glæde for insekter, fugle og sommerfugle.

Ryttergårdens 39 ha. er delt i to områder med indbyrdes afstand på 1,5 km. Såfremt Køber kun ønsker at købe de 34 ha. omkring bygningssættet, så kan der frasælges de 5 ha., der ligger ved Bøgelund Banke og den gamle banesti mod øst.

Ryttergården er en gård for den familie, som ønsker at bo på en gård med historie og være del af et progressivt, dynamisk og engageret lokalsamfund og bidrage med udvikling af ny natur i området eller drive et landbrug med selvforsyning, forpagtning og mulighed for dyrehold

Ryttergården – ældre gård i  unik natur

Vrads Sande og Bøgelund Banke er naturperler, der rangerer højt på den nationale liste over særlig interessant og bevaringsværdi natur.

Ryttergårdens stuehus er opført i 1822 og udgør  iht. BBR 105 m2.

Huset er ikke løbende renoveret. Der er indlagt byvand fra Vrads Vandværk.

Driftsbygningerne udgøres af godt maskinhus/lade  fra 1980 på 538 m2. kreaturstald på 576 m2 ligeledes fra 1980 samt mindre garage fra 1972 på 60 m2.

Disse bygninger kan naturligvis få en række nye anvendelser afhængig af købers behov.

Jorden er omfattet af en landskabsfredning – det indebærer, at der ikke må plantes træer og buske ude på ejedommens jorder.

Bygningsparcellen er IKKE omfattet af fredningen.

Jorden kan bortforpagtes til fortsat produktion i omdrift og afgræsning eller tages i egen anvendelse.

Der er potentiale til at opnå ekstensiveringsstøtte på ca. 16 ha.

Ejendommen er landbrugspligtig - kan erhverves af alle, der vil tage bolig her, udleje eller eje sammen med anden landbrugsejendom.

Scroll to Top

Download prospekt for Ryttergården

  • Hidden
  • Hidden

Dine data bliver slettet når ejendommen er solgt eller når du beder om at blive slettet på info@silvaestate.dk. Dine informationer vil ikke kunne genskabes.

Info om Ryttergården

Prospekt under udarbejdelse – kontakt Jesper Just Nielsen – jjn@silvaestate.dk , hvis du ønsker materiale tilsendt