Høje Meles
Info om Høje Meles
Høje Meles er en enestående skovejendom på 27 ha. beliggende lidt sydvest for Glamsbjerg og ca. 20 km. sydvest for Odense.
Den eksklusive bolig udgør 267 m2 og er smukt og helt ugeneret beliggende i en lysning i den sydlige del af skoven.
Huset er bygget i 2005 med gennemført sans for kvalitet og stilsikre detaljer i lækre materialer: Bindingsværk, stråtag, gulve af dybtbrune håndstrøgne tegl veksler med brede douglasplanker samt gode lysindfald.
Ude i den smukke have og park nydes de harmoniske beplantninger med bøgehække, rododendron, solitære træer og lækre brolægninger af natursten.
Boligen omsluttes af en ualmindelig flot og velpasset værdifuld skov med gode bevoksninger af eg, bøg, lærk, nobilis og gran, lækker skoveng, der gennemløbes i smukke sving af Alenbækken, del af lille sø og gode, velbefæstede skovveje. Glimrende jagt og mulighed for ørredfiskeri i bækken.
Høje Meles er ejendommen for den liebhaverfamilie, som har sans for kvalitet og drømmer om et aktivt liv i og med naturen med base i en attraktiv bolig.