Varieret Skov ved Vorbasse
Skoven er særdeles varieret med løvskov (ca. 55%), nåleskov incl. nobilis (ca.35%) , enge og søer ( 6%) og vildagre (ca. 3%.)
Løvskov udgøres fortrinsvist af godt 20 ha. meget veletableret og velpasset egeskov samt birk og rødel.
Nåleskoven udgøres primært af rødgran samt nobilis, der stadig bidrager med aktiv produktion af klippegrønt på ca. 2 ha.
Skoven udgøres fortrinsvis af yngre løvtræbevoksninger og nogle større arealer med med rødgran, hvor man med økonomisk fordel og til gavn for jagten kan fortsætte modellen med de fine kulisseforyngelser, der er sat godt i gang de senere år.
Det giver grundlag for føde og senere dækning til hjortevildtet og en varieret skovstruktur.
Fitting Skov har en størrelse, hvor der er mulighed for at opnå tilladelse til en driftsbygning.
Her vil hjortevildtet gerne være
Den meget varierede skovstruktur, de mange fugtige biotoper , vildtagre og små søer giver et terræn, som hjortevildtet tiltrækkes af.
Derfor ses kronvildt, dåvildt og råvildt ofte i skoven.
Skovens placering mellem de store og kendte plantageområder Fromsejer, Slaugaard og Gejlvang, Skødebjerg og Store- og Lille Dal Plantager samt Vorbasse Østermose giver et sammenhængende dækningsområde, der danner grundlag for stærke bestande af kronvildt og dåvildt.
Der vil kunne føres en mere intens vildtpleje ved at øge andelen af aktive vildtagre og fortsætte kulisseforyngelser med nye plantninger.
Fitting Skov er en interessant kombination af løvskov, nåleskov, fugtig skovmose, vildtagre, enge og søer, der samlet giver en høj biodiversitet og grundlag for en rigtig god jagt navnlig på hjortevildtet.
Fitting Skov er et aktiv, hvor skovdrift, glæde ved skovdyrkning og en fremragende jagt kan kombineres på bedste vis.
Skoven er fredskovspligtig - kan erhverves af alle - også selskaber